Sæt vand over til quinoa og grønkål, og skyl alt grønt.
Quinoa. Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoa under låg i 10 minutter, og lad den trække i cirka 5 minutter.
Agurke-yoghurt. Skær agurk i små tern, og vend dem i yoghurt. Smag til med salt og peber.
Grønkål og cherrytomater. Rib grønkål, og riv den i grove stykker. Damp den i lidt kogende vand i en gryde med låget på skrå, cirka 4 minutter. Hæld vandet fra, og hold kålen varm i gryden.
Halvér tomater. Marinér tomaterne med olie og lidt eddike i en skål. Smag til med salt og peber.
Korma-schnitzel. Varm en pande op med olie, og steg schnitzlerne 2 minutter på hver side.
Smør korma-karrypasta ovenpå scnitzlerne. Hæld kogende vand på panden. Vend schnitzlerne rundt 2 til 3 gange, mens lidt af vandet fordamper, og karry-pastaen bliver fordelt jævnt på schnitzlerne. Krydr med lidt salt.
Anret grønkål, og top med cherrytomater. Spis quinoa, korma-schnitzler og agurke-yoghurt til.