Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og skyl alt grønt.
Bagte oregano-kartofler. Skær kartofler i både. Skræl og skær gulerødder i grove stykker. Pluk oregano groft.
Kom kartofler og gulerødder på en bageplade med bagepapir, og vend det med olivenolie, salt og peber. Drys med oregano, og bag det i ovnen i 30 minutter.
Søde majskolber. Træk yderbladene af majskolberne. Del hver majskolbe i 2 til 3 stykker.
Kog majs i saltet vand, 3 til 4 minutter. Afdryp, og kom majskolberne i en skål.
Koteletter i flødesauce. Pil hvidløg og roséløg. Snit hvidløg groft, og skær roséløg i tynde både.
Varm olivenolie og smør op på en pande, og steg koteletter i 1 minut på hver side sammen med ros éløget. Tilsæt herefter hvidløg, oregano og fløde, og lad det hele simre sammen i 5 til 6 minutter, eller til koteletterne er gennemtilberedte. Krydr med lidt eddike, salt og peber.
Servér koteletter med flødesauce og bagte oregano-kartofler. Spis søde majskolber med smør og salt til.