Sæt vand over til bønner, og skyl alt grønt.
Pakoras. Rør en dej af kikærtemel, 1½ dl hvedemel, lidt bombay-krydderi, lidt salt og 2 dl vand. Spæd eventuelt til med lidt mere vand – dejen skal have konsistens som yoghurt. Lad dejen trække i 5 til 10 minutter.
Riv gulerødder groft. Pil og skær løg i tynde skiver. Snit persillestilke fint, og snit persilleblade groft – hold det adskilt.
Vend gulerødder, løg og persillestilke i pakoras-dejen. Rør godt rundt, så alt er dækket.
Varm en pande op, tilsæt ½-1 dl olie, og lad olien blive godt varm. Sæt store skefulde pakoradej på panden, og steg dem gyldne og gennemtilberedte, 2 til 3 minutter på hver side. Dryp dem eventuelt af på fedtsugende papir.
Persille-yoghurt. Vend yoghurt med halvdelen af persillebladene, og smag til med lidt salt.
Bønnesalat. Damp bønner under låg i en gryde med lidt saltet vand i 2 til 3 minutter. Hæld vandet fra.
Vend bønner med resten af persillebladene, 1 til 2 teskefuld olivenolie, 2 til 3 teskefuld eddike samt lidt salt og peber.
Anret sprøde pakoras på tallerkener, og servér persille-yoghurt og bønnesalat til.