Tænd ovnen på 220 grader, og sæt vand over til quinoa. Skyl quinoa samt alt grønt.
Bagte kartofler. Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem gyldne og møre, 25 til 30 minutter.
Klargøring af øvrigt grønt. Snit imens salat groft, og skær tomat i tynde både. Skær rødløg i meget tynde skiver – gerne på et mandolinjern.
Quinoa. Kom quinoa i en gryde, overhæld med 3 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 minutter, og lad den trække under låg i 5 minutter.
Hvidløgsyoghurt. Pres eller riv hvidløg fint i en lille skål. Rør hvidløg sammen med yoghurt, og smag til med salt.
Krydrede kødboller. Riv grillost groft i en skål, og tilsæt hakket kalvekød. Krydr med shawarma-krydderi, og rør det hele godt sammen.
Varm en pande op, og tilsæt olie. Form farsen til små kødboller, og steg dem, til de er brunede og gennemstegte, 4 til 5 minutter. Krydr med salt undervejs.
Anret quinoa i dybe tallerkener, og top med salat, tomat og rødløg. Anret ovnbagte kartofler og kødboller ved siden af, og dryp med hvidløgsyoghurt.