Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl alt grønt.
Krydret pizza med kalkun og rødløg. Skær tomat i skiver. Pil og skær rødløg i tynde både. Skær eventuelt kalkunkød i mindre stykker.
Rul pizzadej ud på et meldrysset bord. Smør med et lag tomatsauce, og top med tomat, rødløg og kalkun – gem overskydende tomat og rødløg til salat. Dryp med lidt olivenolie, og krydr med falafel-krydderi.
Bag pizza i ovnen i 10 til 12 minutter, til bunden er sprød, og kalkunen er gennemstegt.
Hvidløgsdressing. Pil og riv eller pres hvidløg fint. Rør yoghurt med hvidløg efter smag, og krydr med salt.
Tomatsalat. Pluk og snit koriander groft.
Vend resten af tomat og rødløg sammen med halvdelen af koriander i en skål, og smag til med olivenolie, eddike og lidt salt.
Top pizza med hvidløgsdressing, og drys med resten af koriander. Skær i trekanter, og spis med tomatsalat til.