Tænd ovnen til 200 grader varmluft, og skyl frugt og grønt.
Ovnfritter. Skrub kartofler, og skær dem i tynde både. Vend dem med lidt olie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag kartoflerne til de er gyldne og møre, cirka 25 minutter. Krydr med lidt salt.
Mørksej bagt med limequat. Skær limequat i tynde skiver. Læg fisken i et lille ovnfast fad, krydr med lidt salt og peber, og læg skiver af limequat ovenpå fisken. Bag fisken 10 til 12 minutter. Fisken er færdig, når den deler sig i flager ved et let tryk.
Dilddressing. Hak dild fint, og rør den sammen med yoghurt i en lille skål. Smag til med salt og peber.
Marineret gulerod. Skræl eller skrub gulerødder, og skær dem i lange tynde strimler med skrællekniven. Vend gulerøder med lidt olie og eddike i en skål lige inden servering. Smag til med salt og peber.
Dampede broccoliskud. Kom lidt vand i en gryde, og kog op. Kom broccoliskud i gryden, drys med lidt salt, og lad dem dampe med låget på skrå i 3 minutter. Afdræn.
Anret bagt mørksej med limequat med ovnfritter, dilddressing, marinerede gulerødder og dampede broccoliskud.