Sæt vand over til majscouscous, og skyl frugt og grønt.
Majscouscous. Kog vand op med lidt salt i en lille gryde under låg. Rør hurtigt couscoussen ud i det kogende vand, læg låg på gryden igen, sluk for blusset, og lad couscoussen trække på blusset i cirka 8 minutter. Løsn couscoussen forsigtigt med en gaffel inden servering. Hæld eventuelt overskydende vand fra.
Fisk i tomatsauce. Hak hvidløg fint. Snit rucola groft, og halvér appelsin.
Gå fisken efter for eventuelle store ben, og krydr med salt og peber.
Varm olie op i en sauteregryde, og sautér hvidløget i cirka 10 sek., uden det tager farve.
Tilsæt skåret grønt fra bægeret, og kog op. Tilsæt herefter rucola og appelsinsaft, og krydr med salt og peber. Spæd eventuelt til med lidt vand, hvis tomaterne ikke er kogt nok ud.
Læg fisken i gryden med tomatsauce, og lad det hele simre under låg i cirka 7 minutter.
Stegte grøntsager. Flæk fennikel, og skær fennikel og peberfrugt i tynde skiver. Varm olie op på en pande, og steg fennikel og peberfrugt ved middel varme i 4 til 5 minutter, til det er sprødmørt. Krydr med salt og peber.
Anret quinoa, og top med fisk i tomatsauce. Anret de stegte grøntsager ved siden af.