Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt frugt og grønt.
Quinoa. Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoa under låg i 10 minutter, og lad den trække i cirka 5 minutter.
Kuller i tomatsauce. Pil og hak hvidløg fint. Snit rucola groft. Halvér clementin.
Gå fisken efter for eventuelt store ben, og krydr med salt og peber.
Varm olie op i en sautergryde, og sautér hvidløget i cirka 10 sek., uden det tager farve.
Tilsæt skåret grønt fra bægeret, og kog op. Tilsæt herefter rucola og clementinsaft, og krydr med salt og peber. Spæd eventuelt til med lidt vand, hvis tomaterne ikke er kogt nok ud.
Læg fisken i gryden med tomatsauce, og lad det hele simre under låg i cirka 7 minutter.
Stegte grøntsager. Flæk fennikel, og skær fennikel og peberfrugt i tynde skiver. Varm olie op på en pande, og steg grøntsagerne ved middel varme i 4 til 5 minutter, til det er sprødmørt. Krydr med salt og peber.
Anret quinoa, og top med kuller i tomatsauce. Anret de stegte grøntsager ved siden af.