Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og skyl frugt og grønt.
Aubergine og kylling-kibbeh. Halvér aubergine på langs, og skær et rudemønster cirka ⅓ ned i auberginekødet. Læg dem med skærefladen opad på en bageplade med bagepapir, og pensl let med lidt olivenolie. Bag dem i ovnen i 20 til 25 minutter, til de har en fin, lysebrun overflade.
Pensl et lille ovnfast fad med lidt olivenolie, og form store skefulde af kibbeh-fars i fadet. Pensl dem med lidt olivenolie, og bag dem i ovnen i 12 til 15 minutter.
Agurkesalat med sumak. Pil og skær rødløg i tynde skiver. Kom rødløg i en sigte, og drys med lidt salt. Lad det trække i sigten i 10 minutter. Skyl det efter, og dryp det godt af.
Skær imens agurk i skiver, og halvér citron. Vend agurk og rødløg med 2 spsk. citronsaft, lidt olivenolie og peber, og anret på en tallerken. Drys med sumak.
Majscouscous. Kog 2 dl vand op med lidt salt i en lille gryde under låg. Rør hurtigt couscous ud i det kogende vand, læg låg på gryden igen, og sluk for blusset. Lad couscous trække på blusset i cirka 8 minutter. Løsn forsigtigt couscous med en gaffel inden spisetid.
Tomatyoghurt. Skær tomat i tern, og vend dem med yoghurt. Smag til med salt og peber.
Anret aubergine på tallerkener, og top med tomatyoghurt. Servér med kylling-kibbeh, majscouscous og agurkesalat.