Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Sæt en gryde letsaltet vand over til pasta, og skyl timian.
Kylling. Kom kylling i et fad eller på en bageplade med bagepapir. Dryp med olie, og krydr med lidt salt og peber. Steg kyllingen 12 til 15 minutter i ovnen. Skær kylling i strimler inden spisetid.
Pasta. Kom pastaen i spilkogende, saltet vand, og kog den i 5 til 7 minutter. Afdryp, men gem 2 til 3 dl af kogevandet til saucen.
Cremet pastasauce. Varm lidt olivenolie op på en pande, og steg champignon samt søde kartofler i 5 til 6 minutter.
Tilsæt majs, timian og skåret grønt fra bægeret, og steg i 1 til 2 minutter.
Tilsæt 1 til 2 dl pastavand, og kog i 1 til 2 minutter. Rør derefter creme fraiche i, og krydr med salt og peber.
Fjern timiankvistene, og vend saucen sammen med pastaen inden servering.
Anret pasta med cremede grøntsager, og top med kylling.