Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Sæt en gryde letsaltet vand over til pasta, og skyl oregano.
Kylling. Kom kylling i et fad eller på en bageplade med bagepapir, og krydr med lidt salt og peber. Steg kyllingen i den forvarmede ovn i 12 til 15 minutter.
Pasta. Kom pastaen i spilkogende, saltet vand, og kog den i 5 til 6 minutter. Afdryp, men gem 1 til 2 dl af kogevandet til saucen.
Cremet pastasauce. Varm en pande op med lidt olivenolie, og steg champignon og søde kartofler sammen i 5 til 6 minutter.
Tilsæt majs, 4 til 5 kviste oregano samt skåret grønt fra bægeret, og lad det hele stege sammen i 1 til 2 minutter.
Tilsæt 1 til 2 dl pastavand, og lad det koge sammen, 1 til 2 minutter. Rør derefter creme fraichen sammen med grøntsagerne, og krydr med salt og peber.
Fjern oreganokvistene, og vend saucen sammen med pastaen inden servering.
Servér de ovnstegte kyllingelår sammen med cremet pasta.