Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Klargøring af grønt. Skær squash og tomat i tern. Pluk og hak persille groft, og kom persille i en skål til servering.
Kylling og grøntsager i fløde. Skær kødet i strimler. Varm lidt olie op på en pande, og steg kødet gyldent og gennemstegt ved middel varme, 5 til 6 minutter. Kom kødet i en skål.
Varm lidt ny olie op på panden, og steg squash i 2 minutter. Tilsæt fløde, og kog det op, til det har en cremet konsistens, 1 til 2 minutter. Vend tomater i saucen.
Pasta. Kom imens pasta i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den al dente, 3 til 4 minutter. Dræn vandet fra.
Tilsmagning. Kom pasta og kylling på panden med grøntsager og fløde, og vend det hele godt over varmen, 1 til 2 minutter. Smag til med salt og sort peber.
Anret pastaretten i skåle, og top med persille.