Sæt vand over til ris, og skyl ris og alt grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Riv gulerødder groft. Skær agurk i skiver. Gem til servering.
Damp majs under låg i en gryde med lidt saltet vand, 2 til 3 minutter.
Tilsæt en klat smør, og rør rundt, til smørret er rørt ud i majsene.
Creme fraiche-dressing. Rør creme fraiche med røget BBQ i en skål. Lad det trække 5 til 10 minutter inden servering.
Kyllingeoverlår. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kylling i 3 til 4 minutter på hver side, eller til den er gennemstegt og brunet. Krydr med salt og eventuelt peber undervejs.
Skær kyllingen i strimler, og kom den på en tallerken.
Anret ris i dybe tallerkener, og anret små bunker af kylling, majs, agurk, gulerødder og tortillachips ovenpå. Dryp med creme fraiche-dressing.