Sæt vand over til ris og majs, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Riv gulerødder groft, og skær agurk i skiver. Kom begge dele i skåle til topping.
Damp majs under låg i en gryde med lidt saltet vand i 2 til 3 minutter. Hæld vandet fra, tilsæt en klat smør, og rør rundt. Smag til med salt, og kom i en skål til topping.
Creme fraiche-dressing. Rør creme fraiche med BBQ-krydderi i en skål. Lad det trække 5 til 10 minutter inden spisetid.
Kylling. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kyllingevinger, til de er gennemvarme, 4 til 5 minutter. Krydr med salt og eventuelt peber undervejs.
Anret ris med kyllingevinger samt små bunker af majs, agurk, gulerødder og tortillachips ovenpå. Dryp med creme fraiche-dressing.