Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt frugt og grønt.
Quinoa. Kom quinoa i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog den under låg i 10 minutter. Lad den trække under låg i 5 minutter. Afdryp eventuelt
Kyllingebryst. Hak hvidløg fint. Skræl eller skrub gulerødder, og skær dem i japan-snittet.
Varm lidt olie op på en pande eller i en stegegryde, og steg kødet ved middelhøj varme i 3 minutter på hver side, til det lysebrunt.
Fordel gulerødder og hvidløg rundt om kyllingen, og dryp med 2 til 3 spsk. vand. Krydr kød og gulerødder med peber og lidt salt, og lad det hele simre endnu 10 minutter under låg.
Tomatsauce. Kom tomatsaucen i en lille gryde, kog forsigtigt op, og lad saucen simre under l åg i 7 til 8 minutter.
Grønkålssalat med mandarin. Rib grønkål, og snit den mellemfint. Pil mandarin, og del den i både. Skær eventuelt hver båd i 2 til 3 stykker. Vend grønkål og mandarin med lidt olie og lidt eddike i en skål. Smag til med salt og peber.
Finish. Lad kyllingebrystet trække 3 til 4 minutter på et skærebræt, og skær det i skiver inden spisetid. Vend gulerødderne godt rundt i gryden imens.
Anret kylling med gulerødder og den sky, som er i gryden. Spis quinoa, tomatsauce og grønkålssalat med mandarin til.