Sæt vand over til ris, og skyl ris samt alt grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 14 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Pil løg og hvidløg, og skær begge i tynde skiver. Skær peberfrugt i strimler, og pluk basilikum.
Tomatsauce. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt gylden, 2 til 3 minutter.
Tilsæt løg og hvidløg, og steg videre i 1 til 2 minutter. Tilsæt tomatpuré og vand, og kog det op. Lad saucen simre, til grøntsagerne er møre, 7 til 8 minutter.
Tilsæt creme fraiche, og lad saucen simre i yderligere 1 minut. Smag til med salt og eventuelt sort peber.
Kyllingedeller. Varm imens en anden pande op, og tilsæt olie. Form kyllingefarsen til små frikadeller, og steg dem i olien, til de er gyldne og gennemstegte, 5 til 6 minutter.
Kom kyllingedeller i panden med tomatsauce, og top med basilikum. Servér kødboller og sauce direkte fra panden, og spis ris til.