Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Hvidløgskartofler - del 1. Halvér kartofler, og kog dem møre under låg i saltet vand i 8 til 12 minutter (alt efter størrelse).
Gulerodssalat. Skræl og skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Snit salat fint, og skær æble i tern.
Vend gulerødder med salat og æble, og smag til med eddike, olivenolie, salt og sort peber.
Kyllingedeller. Varm en pande op med lidt olie. Form kyllingefarsen til frikadeller på størrelse med valnødder, og steg dem, til de er gyldne og gennemstegte, 5 til 6 minutter.
Hvidløgskartofler - del 2. Pil og pres eller hak hvidløg fint.
Hæld vandet fra de kogte kartofler, og vend kartofler med hvidløg og smør. Krydr godt med sort peber.
Servér kyllingedeller med hvidløgskartofler og gulerodssalat.