Sæt vand over til sorghum, og skyl sorghum og linser. Skyl også frugt og grønt.
Sorghum. Sæt sorghum over i 3 dl kogende, letsaltet vand, og kog den under låg ved svag varme i 15 til 20 minutter. Hæld vandet fra.
Krydret linse-peberfrugtcreme - del 1. Skær peberfrugt i tern. Pil og hak løg.
Varm en gryde op med lidt olie, og sautér peberfrugt og løg i cirka 4 minutter. Tilsæt linser og 1 til 2 teskefuld bombay-krydderi, og vend rundt i 15 sek. Hæld 4 dl vand ved, og kog op. Lad saucen koge i 10 til 15 minutter under låg.
Spidskålssalat og kyllingedeller. Snit spidskål fint, og halvér citron. Vend spidskål, rosiner og citronsaft med lidt olivenolie i en salatskål, og smag grundigt til med salt og peber.
Varm en pande op med lidt olie. Form farsen til små deller, og steg dem ved middel varme i cirka 3 til 4 minutter på hver side.
Krydret linse-peberfrugtcreme - del 2. Blend saucen til en ensartet, glat sauce – eventuelt med en stavblender direkte i gryden. Spæd eventuelt til med lidt vand, hvis du synes, at saucen er for tyk. Smag til med salt.
Servér kyllingedeller med sorghum, krydret linse-peberfrugtcreme og spidskålssalat.