Sæt vand over til spaghetti, og skyl alt grønt.
Klargøring af grønt. Pil løg og hvidløg, og skær begge i tynde skiver. Skær peberfrugt i strimler.
Tomatsauce. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt gylden, 2 til 3 minutter.
Tilsæt løg og hvidløg, og steg videre i 1 til 2 minutter. Tilsæt tomatsauce og vand, og kog det op. Lad saucen simre, til grøntsagerne er møre, 7 til 8 minutter. Smag til med salt og eventuelt sort peber.
Spaghetti. Kom spaghettien i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i cirka 10 minutter. Dræn vandet fra.
Kyllingedeller. Varm imens en anden pande op, og tilsæt olie. Form kyllingefarsen til små frikadeller, og steg dem i olien, til de er gyldne og gennemstegte, 5 til 6 minutter. Kom kyllingedeller over i panden med tomatsauce.
Servér kødboller og tomatsauce direkte fra panden, og spis spaghetti til.