Sæt vand over til ris, og skyl ris, frugt og grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 14 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Grøntsager og chili. Pluk og hak grønkål fint. Skræl og skær gulerødder i strimler. Pil og skær løg i tynde både.
Snit chili fint. Skær lime i både, og klip karse.
Lynstegt grønkål og gulerødder. Opvarm en pande eller en wok, tilsæt lidt olie, og lynsteg løg og grønkål i 2 minutter. Tilsæt gulerødder, og steg i yderligere 1 til 2 minutter. Tag det af panden, og krydr med soja, lidt chili, salt og peber.
Kyllingefrikadeller. Opvarm lidt olivenolie og lidt smør på en pande, og steg kyllingefrikadeller, til de er gyldne og gennemvarme, 5 til 6 minutter.
Chili-ris. Vend kogte ris med frisk chili og lidt salt.
Anret kyllingefrikadeller og chili-ris på tallerkener, og top med lynstegt kål og gulerødder. Dryp med ekstra soja, top med karse, og giv limebåde til.