Skyl frugt og grønt.
Kartoffel-sellerifrikassé. Skær kartofler i kvarte. Skræl selleri, og skær i tern på 2 cm. Hak persille groft. Hak hvidløg fint. Riv lidt af citronskallen fint.
Varm en sautérgryde op med lidt olie, og steg kartofler og selleri i cirka 3 minutter, til de får lidt farve.
Tilsæt vand, så det lige knap dækker, og lad kartofler og selleri koge med låget på skrå i cirka 5 minutter. Fjern låg, og kog videre, til kartofler er møre, og stivelsen i kartoflerne har jævnet vandet en smule – retten skal være saftig.
Tilsæt persille, hvidløg og citronskal, og smag til med salt og peber.
Laks. Varm en pande med låg op. Tilsæt lidt olie, og steg laks på skindsiden ved lav til middel varme under låg, til den er sprød på skindsiden og gennemstegt, 14 til 15 minutter. Krydr med salt undervejs.
Råkost. Rist eventuelt solsikkekernerne på en tør pande i 4 til 5 minutter ved middel varme, til de dufter. Tag dem af panden.
Rør citronsaft sammen med lidt olie og eventuelt lidt honning. Vend gulerødder i dressingen, og smag til med salt og peber. Top med solsikkekerner.
Servér kartoffel-sellerifrikassé med stegt laks og råkost.