Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Linsedeller. Pil skalotteløg, og skær i tynde skiver. Riv gulerødder groft. Kom begge dele i en stor skål.
Dræn vandet fra de røde linser, og kom dem i skålen. Tilsæt olivenolie, napoli-krydderi, salt og en smule peber, og blend det hele til en ensartet og formbar masse. Er farsen for våd, kan du tilsætte 3 til 5 spsk. havregryn, til den samler sig.
Form linsefarsen til deller med en spiseske og hånden. Varm lidt olie op på en pande, og steg linsedellerne i 4 til 5 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemvarme.
Kartofler. Kog kartoflerne i saltet vand i 10 til 12 minutter. Hæld vandet fra.
Salat med fersken. Snit salaten groft, og skær fersken i tynde skiver.
Vend salat og fersken sammen, og smag til med lidt olivenolie og en smule eddike.
Anret kartofler, linsedeller og salat på tallerkener, og servér.