Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.
Couscous. Kom kogende vand i en gryde, tilsæt couscous og lidt salt, og rør rundt med en ske. Træk gryden fra blusset, og lad couscousen trække under låg i 5 minutter.
Kikærter og tahindressing. Varm en pande op med olie, og steg kikærter gyldne og sprøde, 6 til 8 minutter. Tilsæt marakech-krydderi, og lad det stege med det sidste minut. Smag til med lidt salt.
Kom tahin i en lille skål, og rør den sej med citronsaft og lidt salt. Tilsæt vand, til dressingen har en tyktflydende konsistens. Smag eventuelt til med mere salt og citron.
Frugt og grønt. Skær peberfrugt i strimler, og nektarin i både. Steg begge dele 4 til 5 minutter på en tør pande, så det får godt med farve. Krydr med lidt salt.
Skræl madmelon, og skær i tern a cirka 2x2 cm.
Løsn couscousen med en gaffel, og giv den lidt olie.
Fordel couscousen ud på et fad, og fordel stegte kikærter, peberfrugter, nektariner og medmelon henover. Dryp tahindressingen over salaten.