Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyg samt frugt og grønt.
Perlebyg. Kom perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 10 til 15 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Solsikkekerner. Rist solsikkekerner på en tør pande, til de er gyldne. Krydr med lidt salt, og kom dem i en skål til topping.
Klargøring af grønt. Flæk squash på langs, og skær i cirka 1 cm tykke skiver. Skær bøftomater i grove stykker. Fjern skræl og sten fra avocado, og skær avocadokødet i store tern. Bryd mozzarella i grove stykker. Træk bladene af oreganostilkene med to fingre. Riv lidt citronskal fint, og halvér citron.
Stegt squash. Varm olie op på panden fra solsikkekerner, og steg squash, til den er gylden og mør, 3 til 4 minutter.
Tilsæt oregano, og steg videre i 1 minut. Krydr med salt og sort peber, og dryp med lidt eddike.
Kornsalat. Vend den kogte perlebyg sammen med stegt squash, bøftomater, avocado og mozzarella. Smag til med lidt olivenolie, citronskal, citronsaft, salt og sort peber.
Anret kornsalat på et stort fad, og drys med rucola og ristede solsikkekerner.
Servér lun kornsalat på tallerkener.