Sæt vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.
Klargøring af grønt. Skær gulerødder i tynde skiver, og skær peberfrugt i strimler. Snit forårsløg fint på skrå. Del pak choy i blade, og snit dem i tynde strimler.
Peanutbuttersauce. Pil hvidløg, og hak det fint, eller pres det. Halvér lime. Rør peanutbutter sammen med hvidløg og limesaft. Justér eventuelt konsistensen med lidt vand, til saucen er tyktflydende.
Stegt grønt og nudler. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg gulerødder og peberfrugt ved høj varme, til gulerødderne er gyldne, 2 til 3 minutter.
Kom rigeligt spilkogende vand i en gryde, tilsæt salt og nudler, og kog op i 1 minut. Sluk for varmen, og lad nudlerne trække i vandet i 3 minutter. Hæld vandet fra.
Koriander og pak choy. Snit imens koriander groft, og kom i en skål til servering.
Tilsæt pak choy til panden med gulerødder, og steg videre i 1 til 2 minutter. Smag til med salt eller soja.
Kom nudler og stegte grøntsager i dybe tallerkener, og vend det med peanutsauce. Drys med forårsløg, sesamfrø og koriander.
Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 3.