Skyl alt grønt.
Klargøring af grønt. Skær skræl af knoldselleri, og skær knolden i mindre tern. Snit calçot-løg fint. Pluk persille, og snit den groft.
Cremede hvedekerner - del 1. Varm en pande op, tilsæt smør, og sautér knoldselleri, til den er gylden, 5 til 6 minutter.
Bønnesalat. Damp imens bønner under låg i en gryde med lidt saltet vand i bunden, til de er møre, 2 til 3 minutter. Afdryp.
Vend bønner sammen med persille, og smag til med lidt olivenolie, en smule eddike og sort peber.
Cremede hvedekerner - del 2. Tilsæt calçot-løg til panden med selleri, og steg videre, til calçot-løg er mørt, 3 til 4 minutter.
Tilsæt purpurhvedekerner, og steg videre, til kernerne er gennemvarme, 2 til 3 minutter.
Tilsæt mascarpone, vend rundt, og smag til med fintrevet peberrod, salt og sort peber.
Anret cremede hvedekerner på tallerkener, riv ost henover, og servér med bønnesalat til.