Skyl frugt og grønt.
Klargøring af grønt. Skær agurk i små tern, og skær avocado i tynde skiver. Skær tomat i mindre tern, og skær jalapeño i tynde skiver. Snit koriander groft, og skær lime i både.
Kom agurk, avocado, tomat, jalapeño, koriander og lime i små skåle til servering.
Krydret bønnesauce. Hak chipotle-chili fint.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg bønner ved høj varme i 2 til 3 minutter.
Sænk varmen, tilsæt chipotle-chili, og steg videre i 1 minut. Tilsæt mosede tomater og 1 til 2 dl vand, og kog op.
Lad gryden simre, til saucen er kogt lidt ind, 3 til 4 minutter. Smag til med salt og sort peber.
Majstortillas. Varm majstortillas på en tør pande, til de er lune, ½-1 minut per side.
Fyld majstortillas med krydret bønnesauce, og top med frisk grønt, fermenteret salsa og creme fraiche. Spis eventuelt overskydende fyld til ved siden af.