Find en brødrister frem til pitabrød, eller tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skyl alt grønt.
Rødløg. Skær rødløg i tynde ringe – eventuelt på et mandolinjern – og kom dem i en lille skål. Hak persille groft.
Vend sumak, lidt salt, 1 teskefuld sukker, 1 spsk. eddike og 2 spsk. olivenolie sammen med løgene. Vend derefter persillen i.
Salat og dressing. Kom hummus i en lille skål, og rør den eventuelt med lidt vand og olivenolie, til den er blød og cremet. Rør creme fraiche og paprika-creme sammen i en anden lille skål.
Snit salat fint. Skær tomat i mundrette stykker.
Falafel og pitabrød. Varm en gavmild mængde olie op på en pande. Form falafler af farsen, og steg dem gyldne og gennemvarme, 3 til 4 minutter på hver side.
Varm pitabrød på en brødrister i 2 til 3 minutter på hver side eller 4 til 5 minutter i ovnen.
Smør indersiden af brødene med hummus, og fyld dem med falafler, grønt og dressing.