Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Hæld eventuelt vand fra kikærterne, og skyl alt grønt.
Aubergine - del 1. Prik en masse huller i auberginens skræl med en gaffel, læg den i et ildfast fad, og bag den i ovnen, til den er helt mør indeni, 30 til 35 minutter.
Letsyltede gulerødder og roséløg. Pil roséløg, og skær roséløg i tynde både. Skræl gulerødder ud i tynde flager med en tyndskræller.
Vend gulerodsflager og roséløg med 1 til 2 spsk. eddike og krydr med lidt salt og lidt spidskommen.
Kikærter. Kom kikærter i et ildfast fad, dryp med olie, og krydr med salt og spidskommen. Bag kikærter i ovnen, til de er gyldne, cirka 20 minutter.
Pitabrød. Varm pitabrød i ovnen, til de er gennemvarme, 6 til 8 minutter.
Aubergine - del 2. Tag aubergine ud af ovnen, og flæk den på langs. Skrab kødet ud i en skål, mos det let, og rør det sammen med yoghurt. Pil hvidløget, og riv det fint ned i skålen. Vend rundt, og smag til med salt og sort peber.
Flæk pitabrød, og fyld dem med kikærter, auberginecreme, letsyltede gulerødder og roséløg.