Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kartofler. Halvér eventuelt de største kartofler, så alle har nogenlunde samme størrelse. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 8 til 10 minutter. Hæld vandet fra.
Klargøring af grøntsager. Skær spidskål i strimler a 2 til 3 cm. Skræl eller skrub gulerødder, og riv dem groft. Hak chili fint. Riv limeskal fint, og halvér lime.
Limemarinerede gulerødder. Vend gulerødder med limesaft i en skål, og smag til med lidt limeskal, salt og peber.
Sesamkål. Varm en stor pande op med 1 teskefuld olie, og steg spidskål under konstant omrøring i 4 til 5 minutter. Vend med ½ spsk. sesamfrø, og krydr med salt. Hold kålen varm på et fad eller i en skål, og tør panden af.
Minutstykker af filet. Varm panden op igen, tilsæt 1 teskefuld olie, og steg kødet i 1 til 2 minutter på hver side, til det er lige akkurat gennemstegt. Krydr med salt og peber.
Anret kartofler. Klip et lille hul i hjørnet af posen med misomayo, og tegn streger af mayo over kartofler. Drys med chili efter smag, og spis minutstykker af filet, sesamkål og limemarinerede gulerødder til ved siden af.