Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.
Brune ris - del 1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 35 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Halvér svampe, og skær i grove tern. Pil og skær roséløg i tynde både. Hak chili fint. Riv limeskal fint.
Sataysauce. Kom halvdelen af kokosmælken og hele posen med jordnøddesmør i en lille gryde sammen med 1 til 2 teskefuld chili og eventuelt 1 til 2 spsk. soja. Varm op, og rør rundt, til kokosmælk og jordnøddesmør er en homogen masse. Smag til med fintrevet limeskal.
Lynstegt grønt. Varm olie op på en pande, og steg gulerødder og mukimamebønner i 2 til 3 minutter.
Tilsæt svampe og både af roséløg, og steg videre i 2 til 3 minutter. Halvér lime, og smag til med limesaft og salt eller soja.
Brune ris - del 2. Vend resterende halvdel af kokosmælken med de kogte og drænede ris.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med stegt grønt. Drys med resten af chilien, dryp med sataysauce, og servér.