Sæt vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.
Klargøring af ingredienser. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Pluk wasabina fra stilken, og snit den fint. Skur eller skræl majroer, og skær dem i tynde både. Skær lime i både.
Skær kalvekød i strimler.
Lynstegt grønt. Varm en pande op, tilsæt 1 til 2 spsk. olie, og steg gulerødder og majroer ved høj varme, til de har taget lidt farve, 3 til 4 minutter.
Tilsæt grønne bønner, og steg videre i 2 minutter. Tilsæt halvdelen af wasabinaen, vend rundt, og smag til med limesaft og salt eller eventuelt soja.
Nudler. Kom rigeligt, spilkogende vand i en gryde, tilsæt salt og nudler, og kog op i 1 minut. Sluk for varmen, og lad nudlerne trække i vandet i 3 minutter. Hæld vandet fra.
Stegt kalv. Varm en anden pande op, tilsæt 1 til 2 spsk. olie, og steg kalvekød ved høj varme, til det er gennemstegt, 1 til 2 minutter. Krydr med salt eller eventuelt soja og sort peber.
Anret nudler på tallerkener, og top med stegt grønt, stegt kalv og frisk wasabina. Dryp med gomadressing og eventuelt resten af limesaften, og servér.
Håndfuld 1+2: Gulerødder, wasabina, majroe, grønne bønnerHåndfuld 3: KalvesteaksHåndfuld 4: NudlerFedt: Olie, gomadressingSmagsgivere: Salt, peber, lime, eventuelt soja