Sæt vand over til ris, og skyl ris, frugt og grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra, og vend risene med kokosmel. Smag til med salt.
Klargøring af grønt og kød. Snit kinesisk purløg fint, skær lime i både, og kom begge i skåle til servering. Snit spidskål fint, og skær peberfrugt i tynde strimler. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå.
Skær kalvekødet i smalle strimler.
Grønt. Varm en wok eller pande op, og tilsæt olie. Steg kål, peberfrugt, gulerod og mukimamebønner ved høj varme i 3 til 4 minutter, og krydr med salt, limesaft og bangkok-krydderi. Anret grøntsagerne i en skål.
Kalvekød. Tør wokken/panden af, varm den op igen, og tilsæt olie. Steg kødet ved høj varme i 1 til 2 minutter. Krydr med salt og eventuelt overskydende bangkok-krydderi. Anret kødet i en skål.
Anret ris, grøntsager og kød på tallerkener. Drys med kinesisk purløg, og dryp med limesaft.
Håndfuld 1+2: Spidskål, peberfrugt, gulerodHåndfuld 3: Kalvekød, mukimamebønnerHåndfuld 4: RisFedt: Olivenolie, KokosmelSmagsgivere: Salt, purløg, lime, bangkok-krydderi