Skyl frugt og grønt.
Stegte ris med chili og æg. Del broccoli i små buketter. Skræl broccolistok, og skær den i tynde skiver. Skær gulerødder i tynde skiver. Skær løg i tynde både. Snit chili fint.
Pisk æg sammen med en gaffel i en skål, og krydr med salt og frisk chili efter temperament.
Opvarm olie på en pande, og steg løg i 2 til 3 minutter. Tilsæt broccoli, og steg i yderligere 2 til 3 minutter. Krydr med salt, citronsaft og eventuelt lidt soja. Tag det af panden.
Opvarm panden igen, tilsæt ny olie, og steg ris og gulerødder i 4 til 5 minutter. Skub det lidt til side på panden. Hæld æggemassen på panden, og rør i det, til det ligner røræg.
Vend æg og ris sammen. Krydr med salt, peber og eventuelt lidt citronsaft.
Kalvesteaks. Varm olie op på en anden pande, og steg kalvesteaks ved høj varme i 1 minut på hver side. Krydr med salt og peber. Lad kødet hvile kort, og skær det i skiver.
Anret stegte chili-ris med æg på tallerkener, og top med skiver af kalvekød og lynstegt broccoli. Dryp eventuelt med lidt chilisauce, eller drys med ekstra fintsnittet chili.
Håndfuld 1+2: Broccoli, gulerødder, løgHåndfuld 3: Æg, kalvesteaksHåndfuld 4: RisFedt: OlivenolieSmagsgivere: Salt, peber, citron, chili, eventuelt soja, eventuelt chilisauce