Skyl frugt og grønt.
Grøntsager. Del broccolien i små buketter. Skræl broccolistokken, og skær den i strimler. Skær gulerødderne i strimler. Halvér citronen. Pil løget, og skær det i tynde både. Snit chilien fint.
Stegte ris med chili og æg. Pisk æggene sammen med en gaffel, og krydr med salt og frisk chili efter temperament.
Opvarm 1 spsk. olie på en pande, og steg løget i 2 til 3 minutter. Tilsæt broccoli, og steg 2 til 3 minutter. Krydr med salt, citronsaft og eventuelt lidt soja. Tag det af panden.
Opvarm panden igen, tilsæt 1 til 2 spsk. olie, og steg ris og gulerødder i 4 til 5 minutter. Skub det lidt til side på panden. Hæld æggemassen på panden, og rør i det, til det ligner røræg.
Vend æg og ris sammen, og krydr med salt og peber og eventuelt lidt citronsaft.
Kalvesteaks. Opvarm en pande, tilsæt 1 spsk. olie, og steg kalvesteaks ved høj varme i 1 minut på hver side. Krydr med salt og peber. Lad det hvile kort, og skær i skriver.
Anret stegte chili-ris med æg, og top det med skiver af kalvekød og lynstegt broccoli. Dryp eventuelt med lidt chilisauce, eller drys med ekstra fintsnittet chili.
Håndfuld 1+2: Broccoli, gulerødder, løgHåndfuld 3: Æg, kalvesteaksHåndfuld 4: RisFedt: OlivenolieSmagsgivere: Salt, peber, citron, chili, eventuelt soja, eventuelt chilisauce