Sæt vand over til ris, og skyl risene samt alt grønt. Skræl gulerødderne.
Brune ris. Sæt risene over i 5 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i cirka 35 minutter.
Lynstegt svinefilet med grønt. Skær svinekødet i strimler a cirka 1x1x5 cm.
Skær gulerødderne og peberfrugten i stave. Pil hvidløgene, og hak dem og chilien fint. Pluk persillen.
Varm olie op på en pande, og steg svinekødet i 1 til 2 minutter. Tilsæt gulerødder, peberfrugt, hvidløg og chili, og steg videre i 1 minut. Krydr godt med salt og peber, tilsæt 1 dl vand, og kog videre i 1 til 2 minutter, til vandet er kogt væk. Smag til.
Anret risene i dybe tallerkener med lynstegt svinefilet og grønt. Top med persille og en klat yoghurt, og nyd.