Skyl frugt og grønt.
Klargøring af grønt. Skær spidskål i ½ cm brede strimler. Skær gulerødder i tynde skiver. Pil og skær løg i tynde både. Snit chili fint, og halvér citron.
Citron-spidskål. Varm 1 spsk. olie op på en pande, og steg løg i 2 til 3 minutter. Tilsæt spidskål, og steg i yderligere 2 til 3 minutter. Krydr med salt, citronsaft og eventuelt lidt soja, hvis du har. Tag det af panden.
Stegte chili-ris med æg. Pisk imens æg sammen med en gaffel i en skål, og krydr med salt og chili efter smag.
Varm 1 til 2 spsk. olie op på panden, og steg kogte ris og gulerødder i 4 til 5 minutter. Skub det lidt til side på panden, og hæld æggemassen ved. Rør i det, til det ligner røræg.
Vend æg og ris sammen, og smag til med salt, peber og eventuelt lidt citronsaft.
Kalvesteaks. Varm 1 spsk. olie op på en anden pande, og steg kødet ved høj varme i 1 minut på hver side. Krydr med salt og peber. Lad kødet hvile kort, og skær det i skiver inden spisetid.
Anret stegte chili-ris med æg, og top med skiver af kalvesteaks og citron-spidskål. Dryp eventuelt med lidt chilisauce, hvis du har, eller drys med ekstra frisk chili efter smag.
Håndfuld 1+2: Spidskål, gulerødder, løgHåndfuld 3: Æg, kalvesteakHåndfuld 4: RisFedt: OlivenolieSmagsgivere: Salt, peber, chili, citron, eventuelt soja, eventuelt chilisauce