Skyl frugt og grønt.
Klargøring af grønt. Del broccoli i små buketter, skræl stokken, og skær den i tynde skiver. Skær gulerødder i tynde skiver. Pil og skær løg i tynde både. Snit chili fint, og halvér citron.
Citron-broccoli. Varm olie op på en pande, og steg løg i 2 til 3 minutter. Tilsæt broccoli, og steg i yderligere 2 til 3 minutter. Krydr med salt, citronsaft og eventuelt lidt soja, hvis du har. Tag det af panden.
Stegte chili-ris med æg. Pisk imens æg sammen med en gaffel i en skål, og krydr med salt og chili efter smag.
Varm olie op på panden, og steg kogte ris og gulerødder i 4 til 5 minutter. Skub det lidt til side på panden, og hæld æggemassen ved. Rør i det, til det ligner røræg.
Vend æg og ris sammen, og smag til med salt, peber og eventuelt lidt citronsaft.
Steak. Varm olie op på en anden pande, og steg kødet ved høj varme i 1 minut på hver side. Krydr med salt og peber. Lad kødet hvile kort, og skær det i skiver inden spisetid.
Anret stegte chili-ris med æg, og top med skiver af steak og citron-broccoli. Dryp eventuelt med lidt chilisauce, hvis du har, eller drys med ekstra frisk chili efter smag.
Håndfuld 1+2: Broccoli, gulerødder, løgHåndfuld 3: Æg, oksesteakHåndfuld 4: RisFedt: OlivenolieSmagsgivere: Salt, peber, chili, citron, eventuelt soja, eventuelt chilisauce