Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Klargøring af grønt. Flæk løg, og skær i tynde skiver. Skær hvidløg i tynde skiver. Skær tomat i tern.
Tomatsauce. Varm en rummelig gryde op, og tilsæt olie. Steg tomater, rosmarin og tapenade af soltørrede tomater i 2 til 3 minutter.
Tilsæt løg og hvidløg, og steg videre 1 til 2 minutter.
Tilsæt fløde og vand, og kog op. Lad saucen simre, til alt er mørt, 8 til 10 minutter. Smag til med salt og peber, og fjern eventuelt rosmarinkvist inden spisetid.
Pasta. Kom imens pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i cirka 10 minutter. Hæld vandet fra.
Salat. Skær imens bunden af salat, og del salat i hele blade. Anret dem på et fad.
Rist græskarkernerne gyldne i en tør pande, 2 til 3 minutter. Hak dem groft.
Rør artiskoktapenade med 1 spsk. eddike, og rør 2 spsk. olivenolie i lidt ad gangen, så dressingen samler sig. Smag til med salt og peber.
Dryp salaten med artiskokdressing, og drys med græskarkerner.
Anret pasta, og vend sammen med den cremede tomatsauce. Spis salat med artiskokdressing til.