Sæt vand over til pasta og bønner, og skyl frugt og grønt.
Tomatsauce. Skær hvidløg i tynde skiver.
Varm en rummelig gryde op, og tilsæt olie. Steg rosmarin og tapenade i 2 til 3 minutter.
Tilsæt hvidløg, og steg i 1 minut. Tilsæt skåret grønt fra bægeret, 1 til 2 teskefuld sukker, fløde og 1 til 2 dl vand, og kog op. Lad saucen simre, til alt er mørt, 8 til 10 minutter. Smag til med salt og peber, og fjern eventuelt rosmarinkvist inden servering.
Pasta. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i cirka 10 minutter. Hæld vandet fra.
Bønnesalat med figen. Damp grønne bønner under låg i en gryde med lidt kogende, saltet vand i 2 til 3 minutter. Hæld vandet fra.
Skær figen i både. Vend figenbåde med grønne bønner i en salatskål, og smag til med lidt olivenolie, eddike og en smule salt og peber.
Anret pasta i dybe tallerkener, og vend sammen med den cremede tomatsauce. Anret bønnesalat med figen ved siden af.