Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Klargøring af grønt. Pil løg og hvidløg, og skær begge i tynde skiver. Skær de almindelige tomater i grove tern, og halvér cherrytomaterne. Pluk persillen, og snit den groft.
Tomatsauce. Varm en gryde op, tilsæt olivenolie, og sautér løg, hvidløg, rosmarinkvist og de almindelige tomater i 3 til 4 minutter.
Tilsæt cherrytomaterne, og steg videre i 2 til 3 minutter. Tilsæt 2 til 3 dl vand, og kog op. Lad saucen simre, til tomaterne er kogt møre, 7 til 8 minutter. Smag til med salt og sort peber, og fjern eventuelt rosmarinkvisten inden servering.
Pasta. Kom imens pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i cirka 10 minutter. Dræn vandet fra.
Anret pastaen i dybe tallerkener, og top med tomatsaucen. Bryd burrataen i stykker ud over pastaen, drys med persille, og krydr en sidste gang med sort peber.