Tænd ovnen på 220 grader, og sæt vand over til kartofler. Skyl frugt og grønt.
Bagte majs. Læg majs (med blade) på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen, til kernerne er saftige og møre, cirka 20 minutter.
Kartoffelsalat. Skær imens kartofler i mundrette stykker, og kog dem møre i saltet vand i cirka 10 minutter.
Skær imens tomat i mindre stykker, og hak chili fint.
Hæld vandet fra kartofler, og lad dem dampe af på en tallerken i 3 til 4 minutter.
Skær imens lime i både.
Vend de kogte, let afkølede kartofler med yoghurt, tomat og chili i en stor skål, og smag til med salt og peber.
Sæt kartoffelsalat og bagte majs på bordet. Pil forsigtigt blade af majs, og drys majs med tex mex-krydderi. Riv ost over, dryp med limesaft, og spis kartoffelsalat til.