Sæt lidt vand over til chipotle-chili og quinoa, og skyl quinoa, linser samt alt grønt.
Krydrede linser i tomatsauce - del 1. Klip chipotle-chili i små stykker, og kassér stilken. Kom chilien i en lille skål, og hæld kogende vand over, til det dækker. Lad chilien trække indtil brug.
Pil løg og hvidløg. Hak løg, og snit hvidløg fint. Varm lidt olie op i en gryde, og sautér løg i 3 til 4 minutter. Tilsæt hvidløg, og sautér videre i ½ minutter.
Tilsæt linser, tomatsauce og 1 dl vand, og lad saucen simre under låg, til linserne er møre, cirka 15 minutter.
Quinoa og salat. Kom quinoa i en gryde, overhæld med 2 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 minutter, og lad den trække under låg i 5 minutter. Afdryp eventuelt
Snit salat groft, og kom i en salatskål. Dryp med lidt olivenolie og eddike, og krydr med salt og peber. Vend rundt lige inden spisetid.
Majstortillas. Lun tortillas på en tør pande i 15 til 30 sek. på hver side, eller lun hele stakken i mikroovnen i ½-1 minut. Hold dem lune, fx mellem to tallerkener.
Krydrede linser i tomatsauce - del 2. Smag retten til med chipotle-chili, salt og peber, og lad eventuelt saucen koge tyk uden låg, hvis den virker lidt for tynd. Spæd omvendt til med lidt vand, hvis linserne har suget al væsken.
Stil hele herligheden på bordet. Kom lidt quinoa og krydrede linser på en majstortilla, og fold sammen om fyldet. Spis med fingrene, hvis du kan lide det, og spis salat til ved siden af.