Skyl frugt og grønt.
Bønner. Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne. Kom dem i en gryde med rigeligt, frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 35 til 40 minutter.
Yoghurtsalsa. Hak rødløg fint, og tag halvdelen fra til bønnemos. Skær tomat i mindre tern.
Vend tomat og resten af løget med yoghurt. Smag til med salt og peber.
Gulerødder. Skræl gulerødder i flager med en skrællekniv.
Smag gulerodsflagerne til med lidt olivenolie, eddike og salt.
Majstortillas og bønnemos. Lun tortillas på en tør pande, cirka ½ minutter per side.
Hæld overskydende vand fra bønnerne, og kom resten af løget i gryden. Mos det til en grov mos med en gaffel, og smag til med buena vista-krydderi og eventuelt lidt salt.
Anret tortillas på en tallerken. Top med bønnemos, gulerødder og yoghurtsalsa. Halvér lime, og pres saften udover.