Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.
Krydret gryderet. Skær aubergine i tern på cirka 2x2 cm. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg auberginetern gyldne, 4 til 5 minutter.
Hak imens løg, og skær sweet heart-peber i strimler. Skræl et par strimler citronskal af citronen. Pluk bronzefennikel, og snit den groft.
Tilsæt løg, peberfrugt og lidt shawarma-krydderi til gryden med aubergine, og steg i 2 til 3 minutter.
Tilsæt citronskal, tomatsauce og 1 til 2 dl vand, og kog op. Lad saucen simre, til alt er mørt, og saucen er kogt lidt ind, 8 til 10 minutter. Smag til med salt, citronsaft og eventuelt lidt mere shawarma-krydderi inden servering.
Couscous og harissa. Kom imens couscous i en gryde med rigeligt, kogende, usaltet vand, og kog den i 5 til 6 minutter. Rør et par gange undervejs. Sigt overskydende vand fra, og rør den færdige couscous med en smule olivenolie. Smag eventuelt til med lidt salt.
Rør harissa-paste med olivenolie, og kom den i en skål til servering.
Anret couscous i dybe tallerkener, og top med gryderetten. Drys med bronzefennikel, dryp med harissa, og servér.