Sæt vand over til quinoa, og skyl frugt og grønt.
Quinoa. Kom quinoaen i en gryde med kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 minutter, og lad den trække under låg i 5 minutter.
Krydret tomatsauce. Flæk løg, og skær det i tynde skiver. Pres eller riv hvidløg fint.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg selleri fra bægeret, løg og hvidløg sammen med lidt shawarma-krydderi i 2 til 3 minutter.
Tilsæt mosede tomater, 1 til 2 strimler citronskræl og vand, og kog op. Lad saucen simre, til alt er mørt, 7 til 8 minutter.
Tilsæt til sidst yoghurt, vend rundt, og smag til med citronsaft, salt og eventuelt mere shawarma-krydderi.
Kylling. Varm en pande op, og steg de hele kyllingestykker brunede og gennemstegte, 3 til 4 minutter per side.
Rør imens oliventapenaden med olivenolie og saft af en halv citron i en skål.
Skær kylling i skiver inden spisetid.
Anret quinoa, og top med den krydrede tomatsauce. Anret kylling ovenpå, og dryp med oliventapenede.