Tag kartofler ud af køleskabet, og skyl frugt og grønt.
Medister. Varm en stor pande godt op, tilsæt olivenolie, og brun medisterpølsen i cirka 2 minutter på hver side.
Skru ned for varmen, og steg medisterpølsen ved jævn varme i cirka 10 minutter på hver side, til den er gennemstegt. Krydr med peber undervejs.
Grøntsager. Skræl og skær gulerødder i skiver. Skær squash i tern. Riv skal af citronen, og halvér citronen. Skær radiser i skiver.
Flødestuvet grønt. Giv gulerødderne et kort opkog i saltet vand, 2 til 3 minutter. Hæld det meste af vandet fra, men lad ½ dl blive i gryden. Tilsæt squash, citronskal og fløde, og kog det i 3 til 4 minutter.
Vend halvdelen af radiserne med de flødestuvede grøntsager, og smag til med salt, peber og citronsaft.
Stegte kartofler. Skær kartoflerne i halve eller kvarte. Varm olie op på en pande (brug eventuelt panden fra medister), og steg kartoflerne i cirka 5 minutter. Krydr med salt, peber og et par dråber eddike.
Servér medister med flødestuvet grønt, stegte kartofler, og top med resten af radiserne.
Håndfuld 1+2: Gulerødder, squash, radiserHåndfuld 3: MedisterHåndfuld 4: KartoflerFedt: Olivenolie, flødeSmagsgivere: Salt, peber, eddike, citron