Skyl frugt og grønt.
Medister. Steg medisteren i olie ved moderat varme, cirka 10 minutter på begge sider, til den er gylden og sprød.
Kartofler. Kog kartoflerne i letsaltet vand i 15 minutter. Lad dem trække i vandet, til de er møre, og hæld vandet fra.
Letstuvet grønt. Skær spidskålen i både og gulerødderne i skiver. Snit det kinesiske purløg fint.
Riv skallen af ½ citron fint, og halvér citronen. Kom spidskål, gulerødder og ærter op i en gryde med 30 g smør, 1 dl vand, havsalt, sort peber, den fintrevne citronskal samt lidt citronsaft.
Damp grøntsagerne under låg i 3 til 4 minutter. Tilsmag med havsalt, sort peber og citronsaft.
Skær medisteren i mindre stykker, og servér den med kartofler og de stuvede grøntsager. Drys med kinesisk purløg, og nyd.