Tænd ovnen på 200 grader, og skyl alt grønt.
Ovnbagte rodfrugter. Skær kartofler, gulerødder og pastinakker i både, og vend dem med olivenolie, havsalt og sort peber. Kom dem på en bageplade med bagepapir.
Kom de hele hvidløgsfed med skræl ved rodfrugterne, og bag det hele i cirka 35 minutter, til rodfrugterne er møre og gyldne.
Medister. Varm en pande op, tilsæt smør, og steg medisteren ved moderat varme i 10 til 15 minutter på hver side. Du kan eventuelt give den de sidste 10 minutter i den varme ovn.
Salat. Del den grønne salat i mindre stykker, og kom den på et lille fad.
Tag de to fed hvidløg ud af ovnen, pil og hak dem, og vend dem med 1 spsk. eddike, 2 spsk. olivenolie og lidt havsalt. Kom hvidløgsdressingen over salaten.
Servér medisterpølsen med de ovnbagte rodfrugter og den grønne salat.