Sæt vand over til ris og chili, og skyl risene samt alt grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra, og lad risene dampe af uden låg.
Chipotle-dressing - del 1. Skær stilk af chipotle-chili, og hak chilien groft. Kom den i en lille skål, overhæld med kogende vand, og lad den trække 5 til 10 minutter.
Stegt grønt. Skær gulerødder i tern a cirka 1x1 cm. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg gulerodsternene, til de er brunede og næsten møre, 4 til 5 minutter. Krydr med salt og sort peber undervejs.
Halvér tomater, og hak hvidløg fint. Del majskolbe i to, og skær kernerne fra kolben.
Tilsæt majs til panden med gulerødder, og steg videre i cirka 2 minutter. Tilsæt tomat og hvidløg, og steg videre 2 til 3 minutter.
Tilsæt vand vand, og kog op. Lad panden simre, til vandet er kogt ind til cirka halvdelen. Smag til med salt, sort peber og eventuelt andre krydderier.
Chipotle-dressing - del 2. Dræn vandet fra chipotle-chili, og hak chili fint. Rør den sammen med yoghurt, og smag til med lidt salt og sort peber.
Anret ris på tallerkener, og top med stegt grønt. Dryp med chipotle-dressingen, og servér.